PRESSEMEDDELELSE: Alternativet i Danske Regioner foreslår produktion af COVID-19-vaccine efter tvangslicens
Alternativet foreslår i dag på Danske Regioners generalforsamling, at Danske Regioner opfordrer regeringen til at anvende patentlovens regler om tvangslicensering til produktion af vacciner mod COVID-19.
Vi stiller forslaget, fordi vi mener, den aktuelle Corona-pandemi er utivivlsomt en trussel mod folkesundheden, og fordi medicinalfirmaerne leveranceplan for vacciner er ikke tilstrækkelig hurtig til at afhjælpe truslen.
Selvom vi nu kun er nogle måneder fra at have vaccineret alle i Danmark, er der en stor risiko for, at vaccinernes begrænsede “holdbarhed” og mutationer i virus giver behov for flere runder vaccination – ligesom de årlige influenza-vaccinationer.
Samtidig er der kæmpe behov for leverance af vacciner i andre dele af verden, så det er efter vores vurdering ikke realistisk at forvente, at hele behovet dækkes af de nuværende producenter.
Derfor mener vi, at det eneste rigtige at gøre er, at Danmark skal bryde medicinalfirmaernes patenter på COVID-19-vaccinerne. De internationale handelsaftaler giver netop mulighed for at bryde patenterne, når det er nødvendigt af hensyn til folkesundheden, og hvis ikke Corona-pandemien er netop sådan en trussel, hvad er så?
Da vaccinerne i stor grad er udviklet for offentlige midler, er der endvidere ikke noget hensyn at tage til producenterne, som desuden har lovet at producere vaccinerne uden avance.
I den forbindelse blev vi naturligvis virkelig glade, da USA i starten af maj bekendtgjorde, at de vil arbejde for at bryde patenterne på COVID-19-vaccinerne. Vi mener, det er den eneste rigtige vej at gå, og vi håber, at resten af Danske Regioner vil bakke op.
—
Selve forslaget er offentliggjort på side 15 i programmet for generalforsamlingen: