Pensionsalder

Alternativet vil gerne give den enkelte mest mulig frihed til at leve sit liv, som han eller hun ønsker. Det gælder også, når det handler om at gå på pension
Vi ser et meget stort potentiale i, at alle modtager en fast, ubetinget basisydelse – det man også kalder borgerløn. Det vil selvfølglig skulle kombineres med, at man betaler mere i skat, hvis man har arbejdsindkomst ved siden af borgerlønnen. Det kunne eksempelvis være, at man skal betale 50 % i skat af sin arbejdsindkomst, men det afhænger selvfølgelig af, hvor høj borgerlønnen bliver.
Borgerlønnen vil også være det, man får udbetalt, når man ikke er i arbejde. Det gælder uanset, om det er fordi man ønsker at holde pause fra at arbejde – eksempelvis for at passe sine børn selv – eller fordi man har forladt arbejdsmarkedet for at gå på pension. I et samfund med borgerløn, vil man altså helt selv kunne bestemme, hvornår man ønsker at gå på pension!
Indtil vi får samlet flertal for at indføre borgerløn, vil vi gerne være med til at se på en ændring af folkepensionen. Vi synes, det er rimeligt, at man kan forlade arbejdsmarkedet tidligt, hvis man er trådt ind på arbejdsmarkedet tidligt. Vi synes derfor, det kunne være en godt idé at give ret til pension, når man har været 45 år på arbejdsmarkedet. 
Vi mener, at retten til at forlade arbejdsmarkedet skal være uafhængig af, om man tilhører en bestemt befolkningsgruppe eller faggruppe. Problemet med nedslidning mener vi skal løses gennem særlige ordninger, hvor der skal en læge til at vurdere behovet. 

Bragt af Pingvinnyt.dk:

http://pingvinnyt.dk/fleksibel-tilbagetraekningsalder-uansvarlig-eller-utilstraekkelig/

Del indlæg

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email