Hvordan opgøres ulighed

Berlingske har i dag en artikel om Danmarks Statistik og Cepos’ forskellige måder at se på ulighed:

https://www.berlingske.dk/danmark/de-laveste-indkomster-er-steget-132-procent-der-tegnes-et-vrangbillede-af

Jeg har i den forbindelse skrevet følgende debatindlæg, som jeg håber Berlingske vil bringe en af de kommende dage:
Som beskrevet af Berlingske den 1. februar 2019 angriber den liberale tænketank Danmarks Statistiks måde at opgøre ulighed. Direktøren i Cepos mener, at Danmarks Statistik “er med til at skabe myter, fordi de bruger et meget uklart ordvalg.” 
Hvis nogen skaber myter, er det nærmere Cepos. Den metode, Cepos anvender, er i mine øjne helt ubrugelig til at beskrive udviklingen i ulighed. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at det er grænsende til manipulerende at påstå, at Cepos’ metode skulle sige noget som helst om udviklingen i ulighed.
Cepos konstaterer, at de mennesker, som for ti år siden var de fattigste, ikke er det længere. Faktisk tjener de gennemsnitligt langt mere – gennemsnitligt 132%. Samtidig har de 20% rigeste personer kun oplevet en gennemsnitlig indkomstfremgang på ca 1%. 
Undskyld mig, hvem havde forventet andet? Selvfølgelig får mange med lave indkomster højere indkomster senere i livet, når studerende er med i opgørelsen. Tilsvarende trækker alle dem, der har forladt arbejdsmarkedet pga. alder ned i gruppen af høje indkomster. 
Hvis man lavede opgørelsen over 20-30 år ville afgangen fra arbejdsmarkedet føre til at man ville kunne “påvise” at de rigeste 20% var gået meget markant tilbage i indtægt – da en endnu større del af dem så ville være gået på pension.
Cepos’ metode viser således intet om udviklingen i vores samfund eller de rammevilkår samfundet giver den enkelte. Den viser bare, at folk er blevet 10 år ældre på 10 år. 

Del indlæg

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email