Berlingske har i dag en artikel om Danmarks Statistik og Cepos’ forskellige måder at se på ulighed:
Jeg har i den forbindelse skrevet følgende debatindlæg, som jeg håber Berlingske vil bringe en af de kommende dage:
Som beskrevet af Berlingske den 1. februar 2019 angriber den liberale tænketank Danmarks Statistiks måde at opgøre ulighed. Direktøren i Cepos mener, at Danmarks Statistik “er med til at skabe myter, fordi de bruger et meget uklart ordvalg.â€
Hvis nogen skaber myter, er det nærmere Cepos. Den metode, Cepos anvender, er i mine øjne helt ubrugelig til at beskrive udviklingen i ulighed. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at det er grænsende til manipulerende at påstå, at Cepos’ metode skulle sige noget som helst om udviklingen i ulighed.
Cepos konstaterer, at de mennesker, som for ti år siden var de fattigste, ikke er det længere. Faktisk tjener de gennemsnitligt langt mere – gennemsnitligt 132%. Samtidig har de 20% rigeste personer kun oplevet en gennemsnitlig indkomstfremgang på ca 1%.
Undskyld mig, hvem havde forventet andet? Selvfølgelig får mange med lave indkomster højere indkomster senere i livet, når studerende er med i opgørelsen. Tilsvarende trækker alle dem, der har forladt arbejdsmarkedet pga. alder ned i gruppen af høje indkomster.
Hvis man lavede opgørelsen over 20-30 år ville afgangen fra arbejdsmarkedet føre til at man ville kunne “påvise†at de rigeste 20% var gået meget markant tilbage i indtægt – da en endnu større del af dem så ville være gået på pension.
Cepos’ metode viser således intet om udviklingen i vores samfund eller de rammevilkår samfundet giver den enkelte. Den viser bare, at folk er blevet 10 år ældre på 10 år.
