Da jeg i 2017 stillede op til regionsrådet i Region Midtjylland, skrev jeg i et debatindlæg i Altinget (klik her for at læse det), at jeg – hvis jeg blev valgt – ikke ville måles på, hvilke konkrete forslag jeg får gennemført. I stedet, skrev jeg, ville jeg meget hellere måles på, om jeg har taget ansvar, om jeg har taget initiativ, hvor mange jeg har inddraget, og om jeg i det hele taget har skabt mere demokrati i regionsrådets arbejde.
Jeg var så heldig at blive valgt, og nu hvor jeg igen på tirsdag beder om borgerne i Region Midtjyllands tillid, er det vel fair, at jeg reflekterer lidt over, hvordan det er gået med de mål. En øget demokratisering har været en målsætning for mange af de regionsrådspolitikere, der blev valgt til Region Midtjylland, og vi har da helt klart også flyttet os i den rigtige retning.
Personligt har jeg arbejdet med at få en mere åben budgetprocedure, hvilket blandt andet har ført til partiernes budgetforslag bliver offentliggjort i stedet for kun at blive sendt til regionsrådsformanden. Dermed kan offentligheden følge med og debattere forslagene, hvilket blandt andet gav stor debat om, hvorvidt vi skulle oprette en jordemoderdrevet fødeklinik i Silkeborg. Forslaget blev dog desværre ikke vedtaget.
I forhold til inddragelse er jeg godt tilfreds med min indsats. Et eksempel er, at der i Aarhus-området har været stor debat om fordeling af gymnasieelever og kapacitet på de enkelte gymnasier. I den forbindelse har jeg kontaktet næsten alle rektorerne på de berørte gymnasier. Det har både givet mig viden om et område med komplekse regler og mange følelser, og det har givet rektorerne meget mere viden om og forståelse for den politiske proces. Det lykkedes også at forbedre den administrative proces meget, så rektorerne nu i meget højere grad bliver hørt og orienteret inden de politiske beslutninger.
Jeg har taget meget initiativ i løbet af de fire år, men ikke så meget initiativ, som jeg havde ambitioner om. Jeg har blandt andet måttet erkende, at hverdagen som deltidspolitikker i et lille parti med kun ét mandat ikke giver så meget plads til politik, som jeg kunne tænke mig. Jeg har prioriteret politikken højt, men der har også været nogle gange, hvor jeg har prioriteret lidt ekstra tid med mine børn højere.
En af de mest usynlige måder, jeg har gjort en forskel, er gennem dialog med embedsmændene og vores øvrige medarbejdere. Vi har i Region Midtjylland virkelig dygtige og engagerede medarbejdere på alle niveauer, som alle ønsker at få Region Midtjylland til at lykkes. Ved at opbygge tillidsfulde relationer med dem, har jeg haft et rigtig godt samarbejde med dem. Jeg har fastholdt en stor respekt for deres faglighed og tilbudt en uformel og respektfuld sparring, som jeg oplever, har været værdsat.
Hvis jeg på tirsdag få lov til at få 4 år mere i regionsrådet, vil jeg på mange måder fortsætte mit hidtidige arbejde. Jeg vil fortsætte med at tage nye initiativer og rejse nye diskussioner. Blandt andet mener jeg, at vi er nødt til at gå i gang med en diskussion om prioritering inden for sundhedsvæsnet. Det er ikke noget, man kan beslutte i Regionsrådet i Region Midtjylland, men hvis jeg bliver genvalgt, har jeg en platform, jeg kan bruge til at forsøge at rejse debatten, og det vil jeg gøre!
