Hvad koster borgerløn?

Borgerløn (eller UBI – universal basic income) er en af de idéer, der har optaget mig mest i politik. Jeg hørte første gang om idéen som medlem af Radikal Ungdom i Aalborg i slutningen af 1990’erne, og jeg har interesseret mig for den siden.

Det sker jævnligt, at jeg bliver spurgt “hvad koster borgerløn?”, eller præsenteret for beregninger, der viser, at borgerløn skulle være ekstremt dyrt. Blandt lavede CEPOS nogle beregninger for nogle år siden, som viste en ekstrem stor udgift ved at indføre borgerløn. Se eksempelvis denne artikel:

https://www.berlingske.dk/samfund/pris-for-borgerloen-mindst-146-mia-og-braendende-biler-i-gaderne

Man kan imidlertid ikke sige at “borgerløn koster” det ene eller andet beløb. For at kunne regne på det, er man nødt til at have et konkret forslag i form af beløb for borgerlønnen, hvilke øvrige ydelser, den erstatter, og hvordan skattesystemet skal tilpasses.

Dernæst kommer en række forudsætninger/antagelser om, hvordan mennesker vil reagere, hvis borgerløn fandtes. Eksempelvis om man vil arbejde mindre, fordi man får (lidt) penge uden at lave noget, eller man vil arbejde mere, fordi man kan beholde de penge, man tjener ud over borgerlønnen. Selv helt variationer på bare den ene antagelse kan ændre regnestykket helt vildt meget – og det er et faktum, at ingen af os kender det rigtige svar på forhånd.

Jeg kan med andre ord både designe en borgerløn, der er ekstremt dyr, og en borgerløn, der er ekstremt billig – og det kan CEPOS selvfølgelig også. Når man selv opstiller regnestykket, bestemmer man også selv resultatet. Så når man påstår, at borgerløn koster 146 mia. kr., så er det fordi, man har valgt at lave et regnestykke, der giver det resultat.

Min egen holdning er, at vi skal indføre en omfordelingsneutral borgerløn. Altså en borgerløn, hvor alle – både arbejdende og ikke-arbejdende – har nogenlunde samme rådighedsbeløb som i dag (borgerløn plus eventuel arbejdsindtægt efter skat). Det må i det store og hele koste ca. det samme som vores overførselsindkomster gør i dag.

Desuden er det den eneste model af borgerløn, der kan få tilstrækkelig bred opbakning i folketinget til, at det giver mening at indføre det, idet en model, der ændrer på graden af omfordeling i samfundet vil møde modstand fra den ene eller anden side af det politiske spektrum.

Hvis du vil læse mere om borgerløn, vil jeg anbefale at besøge Basic Income Earth Networks hjemmesider:

www.basicincome.org

www.basisindkomst.dk

Del indlæg

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on email
Email