Arbejdsvilkår i psykiatrien

Pressemeddelelse: 

Alternativet, Psykiatri-Listen og Kristendemokraterne foreslår på Danske Regioners generalforsamling at udarbejde analyser af arbejdsvilkårene i psykiatrien. 

Alternativet, Psykiatri-Listen og Kristendemokraterne er gået sammen om at stille tre forslag på Danske Regioners generalforsamling. Forslagene omhandler forskellige analyser af arbejdsvilkårene i psykiatrien i regionerne. 

Mikkel Rasmussen fra Psykiatri-Listen fortæller: “Der behov for en analyse af betydningen af implementeringen af udrednings- og behandlingsretten for det faglige arbejde i psykiatrien. Analysen skal afdække, hvad udrednings- og behandlingsretten har betydet for kvaliteten i ydelserne, herunder i hvilket omfang klinikerne ser flere patienter end tidligere, men i kortere tid.”

Martin Schepelern fra Alternativet tilføjer: “Vi har brug for analyser af udviklingen i sengepladser og personalenormeringer i psykiatrien. Det handler blandt andet om udviklingen i antal sengepladser pr. borger og antal medarbejdere pr. sengeplads. Det vil også være godt at få en opgørelse af de gennemsnitlige indlæggelsestider i forhold til forskellige diagnoser, samt udviklingen for disse over de sidste år. Vi ønsker det opgjort for Danmark samlet set og i de enkelte regioner med sammenligningstal fra mindst 3 sammenlignelige lande.”

De tre partier ønsker også en analyse af samt af udviklingen i sagspresset i den ambulante psykiatri. Analysen skal sammenholde udviklingen i antallet af patienter behandlet i den ambulante psykiatri med udviklingen i personalenormeringerne i den ambulante psykiatri, og der skal tages højde for forskelle i belastningen ved forskellige diagnoser mv. Analysen skal således afdække, hvor meget stigningen i antallet af patienter har medført af stigende pres på behandlerne i den ambulante psykiatri.

Forslagene kan læses i deres fulde længde på Danske Regioners hjemmeside:

http://www.e-pages.dk/regioner/161/html5/

(Forslag nr. 9, 10 og 11 på side 12-13)

Kontaktoplysninger:

    Rasmus Foged, Alternativet: rasmus.foged@rr.rm.dk, 23701870

    Martin Schepelern, Alternativet: martin.schepelern@regionh.dk, 25331180

    Qasam Nazir Ahmad, Alternativet: qasam.nazir.ahmad@regionh.dk, 42704042

    Mikkel Rasmussen, Psykiatri-Listen: mikkel.rasmussen@rr.rm.dk,

    23701577

    Marianne Karlsmose, Kristendemokraterne: marianne.karlsmose@rr.rm.dk, 26825254

Del indlæg

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on email
Email